Vælg emne:  
 
Bæredygtig arkitektur  
Klimaskærm  
Ventilation  
Hvorfor ventilere?  
Balanceret ventilation  
Ventilationskrav  
Naturlig ventilation  
Ventilationsluften som opvarmningsmedium  
Mekaniske ventilationssystemer  
Miljøforbedring af ventilationen  
Varmeproduktion  
Vedvarende energi  
Affald  
Elforbrug  
Vand i husholdningen  
Biofaktor  
Materialer  
Kvalitetssikring  
Bygningsreglement (nyt tillæg)  
Svanemærket for småhuse  
Indeklimamærket  
FSC-mærket  
 
     
 
 
 
     
  Producent:  
 
 
 
 

Hvorfor ventilere?

 

Indeklima og sundhed
Et dårligt indeklima kan have store sundhedsmæssige konsekvenser. Både skimmelsvampe og husdyrmider udvikler sig i høj luftfugtighed, og det kan resultere i luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Tør luft med lav luftfugtighed kan virke irriterende for slimhinderne og det er derfor ønskværdigt med et balanceret luftfugtighedsniveau.

Fugt kan yderligere være skadeligt for byggematerialerne, fx i form af råd. Der tilføres hele tiden bygningen fugt fra menneskers udånding, vådrum, madlavning, tøjvask osv., Derfor er det vigtigt, at have en god ventilation.

Luftkvalitet og fugtforhold
Når huset ventileres sikres god luftkvalitet og regulering af fugtforholdene. Behovet for komfortventilation kan deles op i to grupper:

1. Termisk komfort indbefatter luftens temperatur og luftfugtighed. I ventilationsanlæg kan både varme og luftfugtighed reguleres.

2. Atmosfæriske komfort betyder at luftens indhold af gasser og lugte bortventileres. Det kan være luftens CO2-indhold, lugte i form af tobak og kropslugte samt andre forurenende gasser, som afgives fra fx bygningsmaterialer, møbler og apparater m.v.

Overophedede bygninger
Forkert konstruerede bygninger (ofte kontorbyggeri) kan blive overophedet pga. et stort solindfald om sommeren gennem store uafskærmede vinduespartier, og pga.varmeafgivelse både fra elektronisk udstyr og fra mange brugere. Der kan i disse tilfælde være behov for køling via ventilationsluften. 

Kan køling undgås?
Det kan dog sagtens lade sig gøre at designe og konstruere bygninger, hvor varmetilskuddet ikke bliver så stort, at man behøver installere køling.

I almindelige danske boliger er køling typisk slet ikke nødvendig – det er nok at åbne vinduerne på en varm sommerdag. Desuden er køling meget energikrævende, hvilket gør det svært at opfylde bygningsreglementets energiramme.

 
 
             
             
  Copyright © 2005. All rights reserved. Det Grønne Hus