Elforbruget stiger Elforbruget i boliger stiger i takt med, at der kommer flere og flere elektriske apparater. TV, dvd-afspillere, musikanlæg, computere, printer, modem m.m. bruger energi – men en del af el-forbruget hænger dog sammen med måden vi bruger dem på og kan derfor reduceres vha. omtanke.
Miljø og økonomi Energibesparelser er miljørigtigt, samtidig med at der er mange penge at spare for en typisk familie. Ved at følge 10 gode råd kan en familie eksempelvis spare ca. 500 kWh om året, hvilket svarer til en besparelse på ca. 700 kr. ved en elpris på 1,40 kr./kWh.
Nye produkters energiforbrug Ved nyanskaffelser er det vigtigt at spørge til apparatets energiforbrug. Nogle apparater er energimærkede eller miljømærkede, men hvis der ikke er en energimærkningsordning for produktet, kan man spørge til produktets effektivitet eller energiforbrug i forhold til lignende produkter.
På denne side oplyses om generelle elbesparelser, hvidevarer og standby-forbrug. |