For at skabe bæredygtig arkitektur, må bygningens udeende baseres på et samspil med de tekniske løsninger, blandt andet vedrørende:
funktionalitet,
fleksibilitet over tid,
æstetik (at man kan lide at være i bygningen, holder af den),
indeklima
minimum miljøbelastning fra anlæg og drift - og
en økonomi som bygherren kan klare.
Bæredygtig arkitektur er æstetisk tilfredsstillende, godt og sundt byggeri med fleksibilitet over tid, mulighed for fornuftig vedligeholdelse, gode brugskvaliteter og meget lille miljøbelastning fra driftsenergi og materialer.
Dette site beskæftiger sig primært med, hvilken indsats man kan gøre for at minimere miljøbelastningen - men understreger vigtigheden af et helhedsorienteret byggeri, som inddrager alle de nævnte aspekter.
Indledende skitsefase Det er en gammel sandhed, at de vigtigste beslutninger vedr. et byggeri træffes i den indledende skitsefase. Dette gælder også for beslutninger, som har miljømæssige konsekvenser. Fx vil en smuk ide om at bygge et hus af glas senere i processen afsløre, at det er vanskeligt at opnå et tilfredsstillende indeklima i et glashus – og at forsøget på at lave et brugbart indeklima vil have store energimæssige omkostninger til ventilation og evt. køling.
Prioritering af miljøindsatser Miljøbelastninger i byggeriet er mange og komplekse – ofte også modstridende. Det er derfor nødvendigt at prioritere.
Byggepanelet har prioriteret de væsentligste miljøindsatser i byggeriet således:
Energiforbruget og dets miljøeffekter
Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelsen
Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer |