Byggepanelet har foreslået en række nødvendige miljømål for byggeriet. De er lavet på baggrund af en betragtning om, at de rige vestlige lande bør minimere deres miljøbelastning med en faktor 10 inden år 2050.
Energiforbrug for eksisterende byggeri
Det samlede energiforbrug i de eksisterende bygninger skal inden år 2020 være reduceret med 50 % i forhold til år 1999. Samtidig skal andelen af vedvarende energi forøges.
Energiforbrug for nybyggeri:
Det samlede energiforbrug i alt nybyggeri skal inden år 2010 være reduceret med mindst 75 % i forhold til år 1999, og andelen af vedvarende energi skal forøges.
Reduktion af materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelsen:
Forbruget af knappe eller stærkt sundheds- og miljøbelastende materialer skal inden år 2005 reduceres med 50 % i forhold til år 2000 (er ikke opfyldt!)
Dannelsen af affald skal forebygges, således at affaldsmængden i år 2015 er reduceret med 25 % i forhold til år 2000.
Reduktion af sundheds- og miljøbelastende stoffer:
Anvendelsen af særligt prioriterede, uønskede sundheds- og miljøbelastende stoffer (26 stoffer/stofgrupper, jvf. Listen over uønskede stoffer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2000 (note: er opdateret 2004) skal udfases inden år 2005 (er ikke opfyldt)
Anvendelsen af andre uønskede sundheds- og miljøbelastende stoffer (ca. 50 stoffer/stofgrupper, udover de 26 ovennævnte, jvf. Listen over uønskede stoffer, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2000 (note: er opdateret 2004) skal halveres inden år 2015.
Anvendelsen af andre sundheds- og miljøbelastende stoffer (ca. 1.400 stoffer/stofgrupper, jf. Effektlisten, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2000) skal dokumenteres og nedbringes med 25 % inden år 2015. |