Overdimensionering af konstruktionerne Traditionelt har byggeindustrien været tilhænger af at sikre konstruktioner ved overdimensionering. Det har været billigt og nemt at overdimensionere stål- og betonkonstruktioner. Men med øgede energipriser og stærkt stigende stålpriser bliver det både af miljøhensyn og ud fra en økonomisk betragtning fornuftigt at optimere konstruktionerne – altså at designe og beregne korrekt.
Virkemidler til reduktion af materialemængder:
• At anvende minimalkonstruktioner, dvs. at undgå overdimensionerede og dermed materialeforbrugende konstruktioner. Minimalkonstruktioner vil ofte være smukke, men kræver større viden hos arkitekt og ingeniør.
• Så vidt muligt at bruge direkte kraftoverførsel i bygningens konstruktioner. Dvs. at arbejde med designløsninger, som spiller sammen med i stedet for at modarbejde den naturlige kraftoverførsel.
• At begrænse areal- og volumenforbruget – i Danmark bruges i gennemsnit mere end 60 m2 pr person til boligformål – et af verdens højeste tal. Til sammenligning er der i nogle udviklingslande et boligareal på under 2 m2 per pers.
• At anlægge de nødvendige - og kun de nødvendige - belagte udendørsarealer
|