Energirammen i de nye tillæg angiver et maksimalt årligt energibehov pr. m2 beboet areal. Hidtil har bygningsreglementet specificeret varmetabskoefficientens (U-værdi) størrelse for hver bygningskomponent i klimaskærmen. Klimaskærmen er de konstruktioner, der tilsammen afskærmer det indvendige miljø med det udvendige. Konceptet energiramme fandtes dog også i BR-S 98, hvor den dog kun hentydede til bygningens varmebehov.
Beregningsparametre ved beregning af husets energibehov
Ved beregning af husets energibehov i de nye energibestemmelser tages der hensyn til:
• Enfamiliehusets klimaskærm
• Husets placering og orientering - herunder dagslys og udeklima
• Varmeanlæg og varmtvandsforsyning
• Husets varmeakkumulerende egenskaber
• Eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling
• Solindfald og solafskærmning
• Naturlig ventilation og det planlagte indeklima.
Det beregnede energibehov må ikke overstige den angivne energiramme.
Vedvarende energi kan indgå i beregningen af energirammen
Når man fastlægger energibehovet, kan der også tages hensyn til mere bæredygtige typer af varmeproduktion. Det kan være vedvarende energi som solceller og solfangere eller varmepumper, kondenserende kedler og fjernvarme. Det betyder eksempelvis, at man kan kompensere for et relativt stort varmetab gennem større vinduer ved at implementere solenergi.
Minimumskrav
Selvom bygningen overholder energirammen, skal den stadig overholde en række overordnede krav til isoleringsevnen. Derfor er der en maksimal værdi for det samlede varmetab gennem klimaskærmen (undtaget vinduer og døre) og desuden nogle minimumskrav til varmeisoleringen i de enkelte bygningsdele.
Sammenvejningsfaktor
Da de fleste bygninger forsynes af mindst to aktive energiformer, har man lavet en sammenvejningsfaktor af varme og elforbrug. Elektricitet skal derfor tillægges en faktor på 2,5, når det sammenvejes med fjernvarme, olie og gas. |
