Overfladearealet er meget vigtigt for bygningens varmeforbrug og desuden for udgiften til at bygge det; ligner huset mest en fodbold eller et mikadospil? Jo flere vinkler og ”udspring” på overfladen, desto større overfladeareal er der, selvom boligarealet er det samme.
Overfladeareal og varmebehov er omvendt proportionalt Hvis overfladearealet på et kompakt hus fordobles, uden at øge hverken boligarealet eller volumenet, vil varmeforbruget pr. arealenhed også omtrent fordobles. Her er der endda taget hensyn til, at en fordobling af vinduesarealerne med den rigtige orientering også giver en fordobling af solindfaldet og dermed af varmetilskuddet.
Overfladeareal skal med i designfasen Overfladearealet er værd at have med i sine overvejelser allerede ved udformningen af huset. Tænk også på, at stort i denne sammenhæng er godt: Jo flere huse der sammenbygges f.eks. som rækkehuse eller som etagebygninger, jo mere kompakt bliver bygningen og jo mindre overfladeareal vil der være pr. boligenhed. Se design af bygningsform. |