Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig ventilation i boligen – hverken for meget eller for lidt.
I de fleste nye huse, som ikke har både mekanisk indblæsning og udsugning, er det muligt at få mere luft ind blot ved at åbne friskluftventiler eller vinduer. Men når det er rigtigt koldt, og vinden piber om huset, skal husets tæthed stå sin prøve: Hvis huset ikke er tæt, kan luftskiftet blive mange gange større, end det er nødvendigt for luftkvaliteten - og derved stiger varmeforbruget.
For stort luftskifte?
I boliger er det nok, at luften udskiftes hver anden time, men udskiftes der dobbelt så meget luft pga. sprækker og andre utætheder, betyder det en fordobling af varmeforbruget. Har bygningen installeret et varmegenvindingsanlæg på en mekaniske ventilation vil utætheder helt ødelægge den energibesparende funktion.
For lille luftskifte
For lille luftskifte betyder til gengæld dårlig luftkvalitet, forhøjet luftfugtighed og bedre vækstbetingelser for støvmider, skimmel og svamp, og derfor er det vigtigt at finde den rette balance. Dette bør dog være et spørgsmål om at betjene ventilationsanlægget eller åbne vinduerne, ikke om at lade tilfældige mængder luft passere gennem revner og sprækker. Se ventilation i relaterede emner.
Tæthed og bygningsreglementet
At tæthed er så vigtig, har ført til, at bygningsreglementerne fra 1. januar 2006 direkte stiller krav om, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.
Samtidig får den enkelte kommune mulighed for at kræve dokumentation på, at kravet bliver overholdt.
Hvordan kan den rette tæthed opnås?
For at sikre at huset er tæt, og at det lever op til de nye krav, skal en række ting være opfyldt:
• Der skal være ét gennemgående tæt ”lag” hele vejen rundt. Det skal kunne optegnes med en tusch på en snittegning af huset, og stregen må ikke afbrydes
• Lufttæthed og damptæthed er ikke det samme. Huset kan godt laves, så det er lufttæt nok uden dampspærre, men det er ikke sikkert, at det fugtteknisk er forsvarligt. Det afhænger af den enkelte konstruktion
• Det tætte lag kan fx være en indvendig puds, to lag spartlede gipsplader, eller en dampspærre et stykke inde i konstruktionen
• Et område, der nemt overses, er føring af rør og kabler gennem det tætte lag. Der skal omstøbes tæt med svindfri eller let ekspanderende beton, der skal fuges med elastisk fugemasse, eller der skal anvendes lufttætte bøsninger (se fx nedenstående link til Karfas hjemmeside). Føringer gennem dampspærrer kræver særlig opmærksomhed og er vanskelige at udføre. Hvis der anvendes klæbebånd, er det vigtigt, at der er et ordentligt underlag at klemme samlingen mod, og at limen har en lang levetid. |
